<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Kanelsnegle du elsker

- KANELSNEGLE, Lækker opskrift på kanelsnegle


Ingredienser til Kanelsnegle du elsker


ca. 45 stk.
150 g smør eller margarine
5 dl mælk
50 g gær
1/2 tsk salt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
2 tsk stødt kardemomme
ca. 13 dl hvedemel
Fyld
100 g smør eller margarine
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 spsk kanel
Pensling
æg
Pynt
Dansukker Perlesukker




Sådan laver du Kanelsnegle du elsker


1. Smelt fedtstoffet i en kasserolle. Tilsæt mælken, og varm den op til 37° (fingervarmt).
2. Gæren smuldres i skålen, og der tilsættes lidt af væsken. Omrøres, til gæren er opløst. Tilsæt resten af væsken.
3. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og 2/3 af melet. Ælt dejen, til den er blank og smidig. Tilsæt yderligere mel, og ælt dejen igen, til den slipper skålens sider. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse under et klæde i 20-30 minutter.
4. Bland smør, sukker og kanel til fyldet.
5. Tag dejen ud på bordet, og ælt den smidig med lidt ekstra mel.
6. Del dejen i to dele. Rul hver del ud til en aflang plade. Bred fyldet ud på dejen. Rul den sammen, og skær den i mindre stykker. Kom stykkerne i papirforme, og stil dem til hævning under et klæde i 30 minutter.
7. Stil ovnen på 250°. Kanelsneglene pensles med sammenpisket æg og drysses med perlesukker. Kanelsnegle bages midt i ovnen i 8-10 minutter.
8. Stil kanelsneglene til afkøling på en bagerist, og dæk dem til med et klæde.
Hvis du ikke bryder dig om kanel, kan du fylde bollerne med et af følgende alternativer:
1. 100 g smør eller margarine, 1 dl Sukker, 1 tsk Vaniljesukker
2. 100 g smør eller margarine, 1 dl Sukker, 1 spsk kardemomme
3. 50 g smør eller margarine, 125 g revet marcipan
4. 2 dl appelsinmarmelade
5. 2 dl rosiner








God fornøjelse med vores opskrift på Kanelsnegle du elsker - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk