<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Svenske fastelavnsboller

- SVENSKE FASTELAVNSBOLLER, opskrift Svenske fastelavnsboller


Ingredienser til Svenske fastelavnsboller


ca. 25 stk.
50 g gær
4 dl lunken mælk
100 g flydende margarine
1 dl kvark
1 æg
1/2 tsk salt
1 1/2 dl Dansukker Sukker
1 tsk kardemomme
ca. 12 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
Pensling
æg
Pynt
Dansukker Flormelis
Fyld
3 dl piskefløde
100 g mandler
1/2-1 dl Dansukker Flormelis




Sådan laver du Svenske fastelavnsboller


Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt æg, kvark, margarine, sukker, salt og kardemomme.
Bland bagepulveret og halvdelen af melet, og bland det i dejen. Tilsæt gradvis mere mel, til dejen slipper skålens kanter. Lad den hæve under et viskestykke i 30 minutter.
Læg dejen på et melet køkkenbord, og ælt den smidig. Del den i 25 stykker, som rulles til boller. Læg bollerne på en bageplade, og lad dem hæve under et viskestykke i 30 minutter. Tænd for ovnen på 225-250°.
Pensl bollerne med æg. Bages midt i ovnen i ca. 10 minutter. Afkøles på en rist under et viskestykke.
Skold, smut og hak mandlerne fint. Pisk fløden til fast skum. Tilsæt mandler og flormelis. Skær et låg af bollerne, og fordel fløden på underdelen. Læg låget på igen. Sigt flormelis over.








God fornøjelse med vores opskrift på Svenske fastelavnsboller - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk