<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Kaptajn Klos tærte

- Kaptajn Klos tærte - Sørøverfest


Ingredienser til Kaptajn Klos tærte


ca 10 stykker
3 æg
2 dl Dansukker Sukker
1 1/2 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
2 tsk bagepulver
1 tsk Dansukker Vaniljesukker
1 dl varmt vand
Smør eller margarine
Rasp
Fyld
2 dl syltetøj efter eget valg
Pynt
2 dl piskefløde
Gul frugtfarve
100 g mørk chokolade
forskelligt slik




Sådan laver du Kaptajn Klos tærte


1. Sæt ovnen på 200°. Smør en springform (22 cm) og strø med rasp.
2. Pisk æg og sukker luftigt, bland de to typer mel med bagepulver og vaniljesukker og vend det i æggemassen. Tilsæt det varme vand.
3. Hæld dejen ned i formen og bag midt i ovnen i ca. 30 minutter.
4. Flæk tærten i 2 dele, kom syltetøjet på den ene del og læg derefter den anden del oven på.
5. Pisk fløden. Tag lidt af flødeskummet fra til skæg. Farv resten gult med frugtfarve og fordel det udover tærten. Brug derefter det hvide flødeskum til skæg og pynt ansigtet med slikstykker.
6. Tegn omridset af hatten på et stykke bagepapir. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Fordel den smeltede chokolade på bagepapiret inden for omridset. Lad chokoladen stivne. Placer den færdige hat på tærten. Du kan også lave hatten af marcipan farvet med kakao.








God fornøjelse med vores opskrift på Kaptajn Klos tærte - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk