<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Madboller

- MADBOLLER, opskrift Madboller - Super opskrift


Ingredienser til Madboller


16 stk.
Dej
25 g gær
3 dl fingervarmt mælk
2 spsk flydende margarine
2 spsk Dansukker Lys Sirup
1 tsk salt
1 dl rugmel
ca. 7 dl hvedemel
Pensling
æg
Pynt
tørret oregano
1.
1 dl piskefløde
2 hårdkogte, hakkede æg
1/2 dl finthakket rødløg
1 dl kaviar
1 tsk Dansukker Rørsukker
1/4 dl finthakket dild
2.
200 g Philadelphia smøreost
1/2 dl fedtfattig cremefraiche
1/2 presset eller hakket hvidløgsfed
1/2 dl fintsnittet porre
1/4 dl finthakket basilikum
1/2 tsk Dansukker Rørsukker
1 knsp sort peber
8 skiver parmaskinke
8 cocktailtomater




Sådan laver du Madboller


Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt salt, lys sirup, margarine og rugmel. Tilsæt derefter hvedemel lidt ad gangen, indtil dejen slipper skålens kanter. Lad dejen hæve under et viskestykke i ca. 30 minutter.
Tag dejen op på et melet bord, og ælt den smidig. Tril dejen til en pølse, som deles i 16 stykker. Rul hvert stykke til en bolle. Læg bollerne på en bageplade, og lad dem hæve under et viskestykke i 30 minutter. Sæt ovnen på 225°.
Pensl med æg og drys oregano på. Madboller bages midt i ovnen i ca. 10 minutter.
Lad madbollerne afkøle på bagerist under et viskestykke. Frys de boller, som ikke skal bruges med det samme.
Halver bollerne, og læg lidt frisk salat på den nederste del af bollen. Fyld dem med et af følgende forslag. Hvert slags fyld rækker til 4 madboller.
1.
Pisk fløden til flødeskum. Bland æg, rødløg, kaviar, rørsukker og dild i.
2.
Bland Philadelphia smøreost, cremefraiche, hvidløgsfed, porre, basilikum, rørsukker og sort peber til fyldet. Læg parmaskinken på bollens nederste del. Fordel fyldet på bollerne. Del tomaterne, og læg dem oven på fyldet.








God fornøjelse med vores opskrift på Madboller - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk