<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Suppeboller - brød til suppen

- SUPPE-BOLER, Opskrift på Suppe-boller


Ingredienser til Suppeboller - brød til suppen


ca. 14 stk
25 g gær
3 dl lunken mælk
2 spsk olie
1 tsk salt
1 spsk Dansukker Rørsukker
1 sammenpisket æg
7-8 dl hvedemel
Fyld
1 løg
1 spsk margarine
1 fed presset hvidløg
100 g friske spinatblade
2 dl reven ost




Sådan laver du Suppeboller - brød til suppen


1. Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, olie, salt og rørsukker, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt ægget.
2. Tilsæt melet lidt ad gangen, til dejen slipper skålens kanter. Lad dejen hæve under et viskestykke i 30-45 minutter.
3. Pil og hak løget, og steg løg og hvidløg i margarinen, til løget bliver blødt. Tilsæt spinat. Lad fyldet køle af.
4. Læg dejen på et melet underlag, og ælt den smidig. Rul dejen ud til et rektangel på 35 x 50 cm. Fordel løg/spinatblandingen over dejen, og drys med ost. Rul dejen sammen.
5. Skær rullen i 3-4 cm brede stykker, og læg dem i forme. Lad stykkerne hæve under et viskestykke i 40 minutter.
6. Suppeboller bages nederst i ovnen ved 225° i ca. 15 minutter. Lad bollerne køle af på en rist. Serveres nybagte til f.eks. "Aigo-boulido".








God fornøjelse med vores opskrift på Suppeboller - brød til suppen - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk