<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Æblekage med marcipan

- ÆBLEKAGE MED MARCIPAN, opskrift på Æblekage med marcipan - Det smager skønt


:: OBS! Opskriften er til 6 personer


Ingredienser til Æblekage med marcipan


3 dl hvedemel
100 g smør eller margarine
2 spsk Lys Sirup
3 spsk koldt vand
Fyld
100 g marcipan/bagemarcipan
100 g smør eller margarine
1 dl Sukker
4 syrlige æbler
2 store æggehvider
1 æggeblomme til pensling




Sådan laver du Æblekage med marcipan


1. Bland alle ingredienser til dejen. Lad den hvile i køleskab i 30 minutter. Stil ovnen på 225°.
2. Beklæd en ovnfast form på ca. 24 cm i diameter med dejen. Skær den overskydende dej af. Prik bunden med en gaffel. Riv mandelmassen groft i formen.
Fyld
1. Rør fedtstof og sukker luftigt til fyldet. Skræl og udkern æblerne. Riv dem, og bland dem i.
2. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i æblemassen. Bred massen ud over den revne mandelmasse. Lav bånd af den overskydende dej, og læg dem som et gitter over æblerne. Båndene pensles med æggeblomme.
3. Bages midt i ovnen i 30-45 minutter.
Server æblekagen lun med letpisket flødeskum, cremefraiche eller vanillecreme.








God fornøjelse med vores opskrift på Æblekage med marcipan - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk