<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Frugt og romkage

- FRUGT & ROMKAGE, opskrift på Frugt og romkage opskrift


Ingredienser til Frugt og romkage


250 g sorte solbær
250 g rosiner
125 g katrineblommer i mindre stykker uden sten
50 g syltet appelsinskal
200 g Dansukker Mørkt Muscovadoråsukker
1/2 tsk. brunkagekrydderi
1/2 dl rom
1 1/2 dl sherry
225 g smør eller margarine
5 æg
3 1/4 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. Dansukker Vaniljesukker med ægte vanilje




Sådan laver du Frugt og romkage


En kage, som kun bages til jul, bryllup og andre særlige lejligheder. Den kaldes oftest "sort kage", da der i den traditionelle opskrift blev anvendt brændt sukker. Denne kage forberedes i god tid, før den skal bages, da frugten først skal trække i flere uger.
Læg solbær, rosiner, katrineblommestykker og appelsinskal i en skål. Tilsæt rom og sherry. Tilsæt 50 g af muscovadoråsukkeret og krydderierne. Dæk med plastfolie. Lad blandingen trække i køleskab i 2-12 uger. Der skal evt. tilsættes mere rom og sherry, efterhånden som frugten suger væsken til sig.
Beklæd en form, ca. 24 cm i diameter, med bagepapir. Smør papiret med flydende eller smeltet margarine. Sæt ovnen på 160°.
Rør fedtstoffet og resten af muscovadoråsukkeret sammen. Tilsæt æg, et ad gangen, og arbejd med massen, til den er let og luftig. Tilsæt frugtblandingen. Bland mel, vaniljesukker og bagepulver, og arbejd det ind i massen. Kom massen i formen. Dæk formen med alufolie. Bages midt i ovnen i 1 3/4 timer. Lad kagen køle af i formen. Fugt kagen med rom, hvis den ikke skal spises med det samme. Opbevar kagen i folie, så den ikke bliver tør.








God fornøjelse med vores opskrift på Frugt og romkage - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk