<< Gå til kage-oversigten eller kage-galleriet

Påskemuffins

- PÅSKEMUFFINS. Opskrift på Påskemuffins


Ingredienser til Påskemuffins


100 g margarine
3/4 dl mælk
1 1/2 dl Rørsukker
2 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk Vaniljesukker
2 spsk kartoffelmel
2 1/2 dl hvedemel
Fromage
3 æg
2 dl Flormelis
2 dl kaffefløde
saft og reven skal af 1 citron
5 blade husblas
3 dl piskefløde
Pynt
Flor med chokolade og jordbærsmag




Sådan laver du Påskemuffins


Smelt margarine, og tilsæt mælk. Varm op til kogepunktet.
Pisk æg og sukker let. Bland alle de tørre ingredienser, og rør dem i æggemassen skiftevis med mælkeblandingen.
Hæld dejen i papirforme eller i en muffinform, og bag midt i ovnen ved 225° i ca. 12 minutter. Lad kagerne køle af.
Skær et låg af hver muffin, og del låget i to.
Læg husblas i blød i rigeligt vand.
Bland kaffefløde, æg og Flor Tropical i en kasserolle, og varm op, til det bliver cremet. Tag husblassen op af vandet, og rør den i den varme creme. Tilsæt citronsaft og -skal.
Pisk fløden til skum, og vend den i den afkølede creme. Læg fromage på hver muffin med en ske. Sæt de to dele af låget i som vinger.
Bland Flor med chokolade- og jordbærsmag med lidt vand, og pynt kagerne med øjne og næb. Stil dem i køleskabet, indtil de skal på bordet.








God fornøjelse med vores opskrift på Påskemuffins - Velbekomme!

KageMekka.dk - alverdens opskrifter på kager / småkager / fedtfattige kager / tærter / brownies / lagkager mm.
© KageMekka.dk